Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du hænger op fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade der er brudt ned og bygget op igen—og som måske netop derfor skaber ro og klangbund på din væg ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Sker

Sker

(2023 - 2025)

100 x 100 cm: mixed media på opspændt lærred. Ramme af genbrugstræ.

Solgt.

Med udgangspunkt i den gamle sandhed om at "intet er, alting sker", er maleriet hér en slags påmindelse om at vi ikke lever i en verden af ting, men af begivenheder og processer i evig forandring.

Den oxiderede æstetik og patina-lignende kvalitet i maleriet understreger tidens gang og materialers forandring, og er i bund og grund et visuelt ekko af filosofien om at alt er i konstant flux.

Svæverammen af genbrugstræ komplementerer denne idé—synes jeg—da den både giver værket et svævende udtryk og selv repræsenterer transformation af materiale fra én form til en anden.