(2026)
50 x 100 cm, mixed media på lærred.
DKK 5.800,-
Titlen har jeg lånt fra en af mine yndlingssange; Steffen Brandts linjer om det flygtige øjeblik, der allerede er forbi, i samme sekund vi når at mærke det.
Værket er bygget op omkring oxideret kobber, og den vertikale opstilling er bevidst: farven bevæger sig som noget der siver eller løber nedad, fra mørke, mosgrønne partier foroven til en klarere, mere åben turkis i bunden. Enkelte steder bryder et lysere, næsten kalket lag igennem, som om overfladen et sted har givet efter og blottet noget under sig.
Kobberets oxidation er i sig selv en påmindelse om, at intet står stille: processen fortsætter, længe efter penslen er lagt fra.
Jeg tænker på det som et billede på tid, der løber gennem fingrene på os, mens vi endnu forsøger at fastholde det.
Der er noget enormt befriende i den tanke. Hvis uret alligevel tikker, uanset hvad vi foretager os; hvorfor så vente på det perfekte øjeblik og ikke bare handle nu?
