Artist statement
Gennem 13 sæsoner drev jeg Danmarks første kabeldrevne wakeboardbane. I marts 2020 solgte jeg forretningen og købte Knudsens gamle redskabsskur. Påbegyndte rejsen ind i kunsten. Fra ét liv til et andet.
Men den transformation er ikke bare min personlige historie. Transformation er i det hele taget kernen i min kunstneriske praksis.
Vestkysten er barsk, og kombinationen af salt og fugt i luften tærer sammen med blæst og sol de fleste overflader på rekordtid. Selv betonklodser og -bunkers nedbrydes, og males tilbage til sand. Det lyder ubarmhjertigt, men jeg finder noget betryggende i at vide, at havet altid vinder til sidst.
Mit studio ligger på Æ Tysk'havn i Hvide Sande, og det ville ikke være en tilsnigelse at kalde Tysk'havnen mit moodboard.
Mit arbejde med fundne materialer, og manipulationen med oxidation og nedbrydning, sker med en dyb respekt for naturens egne processer. Mine værker skabes i mødet mellem det jeg finder, og det jeg gør. Mellem tilfældighed og intention.
Vi lever i en kultur der konstant presser på for opgradering og fornyelse. Næste model. Næste version. Næste trend. Som om det slidte, det vejrslåede, og det allerede brugte ikke længere har nogen værdi.
Jeg tænker min kunst som en modstemme til det narrativ. At ordene wabi-sabi i dag står malet på facaden af mit studio, er ingen tilsnigelse: det er ikke en æstetik jeg har påtaget mig for effektens skyld—den har ligget der som en stiltiende rettesnor, længe før jeg selv formåede at sætte ord på hvorfor. På tanken om at skønhed ikke findes på trods af det ufuldkomne, men netop i det. I det forgængelige. I sporene tiden sætter, snarere end i det, der forsøger at undslippe den.
I mine værker arbejder jeg med oxideret metal; materialer, der allerede har levet ét liv, inden de får lov at leve endnu et. Jeg arbejder ofte udendørs, sætter processer i gang, og venter. Rusten breder sig efter sit eget forgodtbefindende, ikke mit. Farverne opstår, hvor de vil.
Det egentlige forvandlingsarbejde sker et sted, udenfor min egen kontrol. Nøjagtig som jeg har oplevet det i livet, ender tingene af og til anderledes (og bedre) end forventet . . . .
Christian Estrup