(2026)
50 x 100 cm: mixed media på lærred.
DKK 6.000,-
Første version af det her billede fik sin titel med et glimt i øjet. Det lignede noget i opløsning, men var i virkeligheden lige så fikseret som alt andet, jeg laver.
Siden er det så faktisk faldet fra hinanden. Eller rettere: jeg har selv taget det fra hinanden . . . . og bygget det op igen.
Nærbilleder af billedfladen, der afslører nogle af de underliggende brudflader, udposninger og oxidationer.
Den gyldne rand, som et nyt oxid i sin tid gav billedet, blev alligevel for dominerende og farverig, så den er radikalt overmalet. Hen over det hele har jeg lagt adskillige lag støbemasse efter egen recept–fyldt med kridt og marmormel–og skyllet dem af igen, lag for lag. Mindst ligeså meget en udvaskning som en overmaling. Midten er blevet lys, nærmest hvid, med en kornet overflade fuld af små porer.
Den mintgrønne oxidation er der stadig, men den er trængt ud mod siderne og titter frem i spredte pletter og stænk mellem sandfarvede, okkerbrune og olivengrønne felter. Ned langs venstre kant har rusten fået lov at tage over, med mørke, næsten sorte prikker.
For mig siger det noget om, at et værk ikke nødvendigvis er færdigt, bare fordi det har fået en titel og en beskrivelse. Det fikserede kan godt gå i opløsning igen, hvis jeg lader det.
Joken om at falde fra hinanden er den samme. Nu bare dobbelt sand 🙃
