(2026)
50 x 100 cm: mixed media på lærred.
DKK 5.800,-
Titlen er sat med et glimt i øjet. For selvfølgelig ligner det noget, der er ved at gå i opløsning; men i virkeligheden er det bare lige så fikseret som alt andet, jeg laver. Det er den evige joke ved mit arbejde: jeg bruger enorme mængder tid på at få noget til at se ud, som om det aldrig har været under kontrol.
Nærbilleder af billedfladen, der afslører store kontraster i både materialer og farveskala.
Grundfarven er en mintgrøn-turkis oxidation, der breder sig over hele fladen som et åndedræt. Nogle steder ligger den tæt og mættet, andre steder er den skrællet helt væk, hvor jeg med ren mekanisk kraft har fjernet de løseste flager . . . Tilbage står cementbasen, blottet og lysegrå. Det er ikke naturens eget værk alene, men resultatet af en håndgribelig, næsten voldsom udvælgelse: jeg har simpelthen bestemt, hvad der fik lov at blive siddende.
Det nye i det her værk er randen. Jeg eksperimenterede med et oxid, jeg ikke havde brugt før, og det gav kanten en gylden, næsten kroneagtig glød: Resultatet er et lidt lysere, gladere udtryk end det, jeg normalt lander på. Der er stadig forfald i det, men det er forfald med guldkant.
Jeg kan godt lide den kontrast. At det, der ligner en overflade i opløsning, samtidig er indrammet af noget, der minder om værdighed, eller status. Som om selv det, der falder fra hinanden, gør det med en vis stil.
