Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du erhverver fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade under nedbrydning og forvandling—som måske netop derfor skaber ro og klangbund i dit hjem ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Memento mori (verdigris)

Memento mori (verdigris)

(2025 - 2026)

90 x 120 cm: mixed media på opspændt lærred.

DKK 12.000,-

Det første værk i triptykonen Memento mori har jeg omarbejdet i tre omgange, og for hver gang er der forsvundet lidt mere af den kobbergrønne oxidation, det startede med. Tilbage står en overflade, der virker bleget, som om den har ligget for længe i sol og salt.

Ind imellem skinner det underliggende polyethylen igennem i hvide glimt, steder hvor lagene ovenpå har givet efter.

Det er de glimt, billedet handler om for mig. De minder mig om, at intet egentlig er, men at alting sker. Det, der ser fast ud, er bare et øjebliksbillede af en proces der stadig er i gang. Også os selv.

Det er vel det, et memento mori skal kunne. Ikke skræmme, men blidt hviske os i ørerne at vi definitivt har kurs et sted hen . . . .

Værket indgår i en triptykon sammen med Memento mori (mørkristet) og Memento mori (kalkhvid), hvor hvert værk repræsenterer forskellige stadier af forvitring og forfald; alle tre direkte inspireret af wabi-sabi-tankegangen om at finde skønhed i det ufuldkomne og forbigående.

Kontakt mig direkte, hvis du ønsker at sikre dig værket.