Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du erhverver fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade under nedbrydning og forvandling—som måske netop derfor skaber ro og klangbund i dit hjem ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Konturerne af et nyt, og mere udvasket body of work

De seneste 10 dage med familien på Tenerife har, ovenpå en hektisk sæson, i dén grad været tiltrængt downtime. Nu begynder det så til gengæld også så småt at klø efter at komme tilbage i arbejdstøjet.

Konturerne af et nyt, og mere udvasket body of work

Det ér skønt at holde ferie, og være sammen med familien, men det bliver også skønt igen at nyde noget studiotid, hvor nogle af de mange indtryk fra de kanariske himmelstrøg kan materialiseres, og inkorporeres i de igangværende værker.

Som kunstner holder du nok aldrig helt fri, i den forstand at dit udtryk uundgåeligt afspejler dine indtryk.

Strengt produktivt set har jeg selvfølgelig ikke lavet alverden de seneste uger. (Det er ligesom hele idéen i konceptet ferie).

Og så alligevel . . . .

Mere end nogensinde før, forsøger jeg at se mit eget igangværende værk udefra; fra oven. Jeg har kigget på fotos af billederne hjemme i studiet, der står parkeret mere eller (for manges vedkommende) mindre færdige, og øjnet et mere afskallet og udvasket udtryk.

Og også denne gang har jeg fotograferet en del udsnit af den allesteds-opmalede graffiti og streetart på Tenerife.

Det er ikke meget af den slags, der de seneste år har fundet vej til mine egne lærreder, men chances are at det ændrer sig over de kommende uger og måneder.

Sammen med de mange fotos og skitser, jeg tager med hjem, begynder det kan-være at tegne konturerne af noget anderledes, nyt.

Der er ikke meget tilbage på væggene efter de seneste tre måneders rekordsalg, så opgaven er sowie so at bygge et nyt body of work op til THE ART FAIR – Kunst for alle i Aarhus, 21.–24. januar 2027.

En del af de værker i proces, der venter hjemme i mit studio på Æ Tysk’havn.

Er du på de kanter til den tid, håber jeg vi ses. Og nu, hvor vi i næste uge er hjemme på vestkysten er du selvfølgelig også altid velkommen til at lægge vejen forbi mit Hvide Sande-studio 🤍