(2026)
50 x 100 cm, mixed media på lærred.
Solgt.
Et værk, bygget op af mørtel tilsat kobber, hvor resultatet er et helt spektrum af verdigris; fra dybe, næsten sorte grønblå felter til lysere, næsten mintagtige udslag, hvor kobberet har fået lov at arbejde frit. Nogle steder er patinaen tæt og kompakt, andre steder er den mere åben og lader det underliggende lag skinne igennem.



Værkets flade er meget taktil, og ændrer karakter efter dagslys og belysning.
Strukturen skifter karakter afhængig af lyset: i dagslys trækker de kølige, blågrønne toner sig frem, mens kunstigt lys får de varmere, mere jordede nuancer til at dominere. Overfladen reflekterer sjældent direkte; den optager snarere lyset og giver det subtilt tilbage.
Når jeg arbejder med den slags processer, er det netop for at komme væk fra forstanden; for at give slip på kontrollen og lade kemien og materialerne tage over.
Det er en tilstand, jeg også søger, når jeg står foran andres værker: en fornemmelse af at blive opslugt, uden at kunne forklare hvorfor. Ingen af delene sker med forstanden.