Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du hænger op fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade der er brudt ned og bygget op igen—og som måske netop derfor skaber ro og klangbund på din væg ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Langstrakt opbrud

Langstrakt opbrud

(2024)

208 x 83,5 cm: mixed media på genbrugt transportdør.

Solgt.

Maleriet hér er på mange måder råt og industrielt, samtidig med at det har en naturlig, næsten landskabsagtig kvalitet.

Modsat mine andre malerier med oxiderede metaller, har jeg på Langstrakt opbrud valgt ikke at lukke overfladen overfladen med UV-lak: Værket taler således direkte ind i fortællingen om at alting er til låns, og overfladen vil med al sandsynlighed forandre sig over de kommende år—oxidere yderligere, og ændre farveudtryk—alt efter indeklima og lyspåvirkning.

Der er rent faktisk tale om en genanvendt transportdør, der (som så meget andet emballagetræ på danske byggepladser) normalt ville være kørt direkte til forbrænding.

Værket har en rig, rusten farvepalette, domineret af varme, dybe kobbertoner og rustfarver, der der bobler i et visuelt drama. I centrum skaber en patineret kobberplamage kontrast til de varme, orangerøde og brunlige toner toner i periferien.

Som titlen antyder, et langstrakt landskab i opbrud.