Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du erhverver fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade under nedbrydning og forvandling—som måske netop derfor skaber ro og klangbund på din væg ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Full circle

Full circle

(2024 - 2025)

120 x 150 cm: mixed media on canvas.

DKK 17.000,-

Undervejs i processen med at skabe værket hér—jeg startede op sideløbende med værket Tæppefald—har håndklædepapiret været dækket af både rust, og et net af hvide epoxytråde.

Jeg fik imidlertid ret hurtigt en nagende fornemmelse af at maleriet ville noget andet; at det måske var ved at være på tide for mig at udvide repertoiret i favoritstørrelsen 120 x 150 cm i en stoflig, endnu mere iturevet og taktil retning.

Ofte ér det sådan det er, i hvert fald for mig: et givent maleri har ligesom sin egen drift, og det bliver så op til mig, som den eksekverende part, at forsøge at dreje udtrykket den rigtige vej.

—hvilket langt fra nogensinde er nemt, men når det lykkes, føles lidt som at gå full circle.

Full circle er i virkeligheden et værk til dig, der selv har et ønske om at lande som et komplet menneske, hvilende i det faktum at livet skal værdsættes, nu, mens du lever det.​​​​​​​​​​​​​​​​

Kontakt mig direkte, hvis du ønsker at sikre dig værket.