Din sidste dag på Jorden


Forestil dig et øjeblik hvordan det vil være, den dag, du på forhånd ved bliver din sidste på Jorden. Forestil dig hvordan det vil være at vågne for sidste gang; hvor meget kærlighed du vil føle for de mennesker, du har kendt; hvor fantastisk, det vil være en sidste gang at høre Keith Jarret spille klaver, eller, helt simpelt; hvor meget du vil nyde din sidste kop kaffe.

Det eneste sikre i dit liv, er at det kommer med en udløbsdato, og at der før eller siden er en sidste gang for alt. Både det, der keder dig ihjel, det, der irriterer dig grænseløst, og alt det, du holder uendelig meget af, vil du på ét eller andet tidspunkt opleve for sidste gang.

Selv en urimelig kollegas dumme kommentar, den tid, du spilder i en eller anden sygt langtrukken telefonkø, eller sågar endnu et nederlag til byens hold er til at leve med, hvis du vælger at tro, at du aldrig vil opleve det igen.

Du vil nok ikke vide det før længe efter.

Men en dag, du ser solen gå ned over havet, vil det være sidste gang du kommer til at se netop dét. En aften, er det sidste gang du læser Anders Morgenthalers Dyrefabler højt for dit barn. Måske har du allerede røget din sidste cigaret, eller–og nogle vil nok håbe det er tilfældet–for sidste gang ligget brak en hel søndag med tømmermænd. En morgen, vil det være sidste gang du vågner i Paris.

De fleste af os har formodentlig hørt flokslen om at leve hver dag, som om det var den sidste, underforstået: med fuldt fokus på bucketlisten, og uden at spilde dyrebare sekunder, når der nu er så pokkers meget der skal vinges af og nås. Noget, ingen af os helt kan leve op til i praksis.

At leve hver dag, som om det var den sidste, kan imidlertid også forståes som at sætte pris på hver dag, som om det var den sidste: en tilskyndelse til at stoppe op, og være taknemmelig i øjeblikket, i stedet for bare (som vi ellers typisk gør) at gøre og gribe over mest muligt.

Hvor ville vi ikke være ligeglade med mange af de ting–status, udseende, indkomst–vi ellers går op i, hvis vi vidste med sikkerhed, at vi om ganske få timer stod for at skulle tjekke ud (!)

Når du er ude for noget træls, eller sidder fanget i noget, du slet, slet ikke kan overskue, så tænk på at det faktisk kan vise sig at være sidste gang i dit liv, du står i netop dén situation.

Selv en urimelig kollegas dumme kommentar, den tid, du spilder i en eller anden sygt langtrukken telefonkø, eller sågar endnu et nederlag til byens hold er til at leve med, hvis du vælger at tro, at du aldrig vil opleve det igen. Med det mindset, bliver også de ubehagelige oplevelser bare ting der sker i nuet, mens du samtidig har overskud til at smile, og finde ro i det større perspektiv.

Ikke at vi behøver at smile ad alt, der sker.

Men en helt grundliggende taknemmelighed for at være til, og for at opleve, og være sammen med de mennesker vi har omkring os, er det, der måske mere end noget andet definerer det gode liv.

Del via: