Hvorfor købe mine værker?

Du får ikke bare et maleri til væggen; du får et stykke af den vestkyst jeg vandrer hver dag, transformeret gennem havluft, sol og blæst. Et værk der skaber ro og klangbund i dit hjem ⚓ Hook op på min mailliste, og få forudgående notits om nye værker 🤗

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Interiør til Spisestedet

Opbygning af ny fiskebuffet, og matchende dekoration af både barer og andet interiør til Spisestedet på Hvide Sande Røgeri. Konceptet er autentisk, slidt og patineret havnestemning: all in på lokal DNA, og hele fortællingen om den unge, pionérrige havneby.

Interiør til Spisestedet

Det startede med en henvendelse fra PJP Byg i januar 2021 . . . . om jeg måske kunne give et bud på en anderledes udsmykning af den fiskebuffet, Anders og Henrik på Hvide Sande Røgeri havde sat i ordre?

De karakteristiske trækuttere var allerede på det tidspunkt stort set alle sammen hugget op, og netop derfor føltes det rigtigt at bygge og beklæde diske og barer som en slags tribute 🤍

På et tidspunkt foreslog Anders (der selv er gammel fisker) at tilføje en såkaldt kaptajnsskygge over baren, for at give den illusionen af et styrehus. Og det var selvfølgelig helt naturligt at give "kutterne" navnet MARY, efter Anders' legendariske mor: Mary Søegaard, der gennem mange årtier var en gudsbenådet ambassadør for Hvide Sande, og blandt andet serverede egnsdelikatessen røget helt på utallige turist- og feriemesser viden om.

Nogle måneder efter afslutningen af selve Spisestedet fik jeg til opgave at lave en ny bar i det tilstødende selskabslokale: en indretning med en tilsvarende kutterside-beklædning, bare i en lidt anden farveskala.

Begge steder har vi pyntet væggene bag buffeterne med en række sort/hvide fotostater af typiske maritime motiver, jeg har fotograferet over årene.

Også her lykkedes det at gennemføre projektet som planlagt, og jeg skylder at sige tak for hele vejen gennem projektet at have fået lov at styre efter min oprindelige vision.

Friheden til i sidste ende selv at bestemme
Én gang selvstændig, altid selvstændig. Sådan har jeg det. Selvfølgelig er der også tidspunkter hvor jeg tvivler, og overvejer om prisen for at drive min egen virksomhed er for høj? Eller om de frie timer faktisk ér uvurderlige, og derfor hvert eneste afsavn værd?