(2024 - 2025)
120 x 150 cm: mixed media på opspændt lærred.
Solgt.
Min grundidé har været at fabulere over fænomenet tæppefald, der per definition tegner afslutning af noget . . . . men samtidig også altid er en begyndelse på noget andet.
Jo mere jeg arbejder med det cirkulære som begreb, jo mere forliger jeg mig også med tanken om at jeg selv har en udløbsdato; at der en dag kommer et tæppefald.
Selv rust, vi er vant til at betragte som en slutfase, hvor noget langsomt går i opløsning, er også bare en del af en cyklus: I værket hér konkret illustreret ved at jeg sine steder simpelthen har valgt at banke rusten af.
Værket har undervejs i processen været på vej i mange retninger. Flere gange har jeg måttet stille det til side, overbevist om at jeg nok ville være nødt til at opgive det helt.
Da dele af det underliggende "tæppe" så pludselig igen var blotlagt, gik tingene alligevel op i en højere enhed. Tæppefald fandt sin form.
