(2025)
90 x 90 cm: mixed media på opspændt lærred.
Reserveret.
Som gammel matematisk student husker jeg hvordan differentialligninger både kan have universelle og partikulære løsninger. I kunsten findes der ingen universalløsning, så her har jeg valgt at lege med en partikulær tilgang til det turkise farvespektrum.
Sine steder på lærredet, et næsten laguaneagtigt farvespil.
Overfladen domineres af dybe aqua- og havgrønne toner, der bryder frem gennem lag af oxideret metal. De karakteristiske rust- og korrosionsspor skaber en organisk kontrast til de kølige blå-grønne nuancer, som om havets salte har ætset sig ind i metallets struktur over årtier.
Teksturen er intens og taktil - byggeskum og andre industrielle materialer peger frem fra forskellige lag og skaber en nærmest geologisk formation. Måske en slags tidslomme, hvor naturens kemiske processer har transformeret det oprindelige materiale til noget helt tredje?
