Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du erhverver fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade under nedbrydning og forvandling—som måske netop derfor skaber ro og klangbund på din væg ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

Ophav

Ophav

(2025)

60 x 60 cm: mixed media på opspændt lærred.

Solgt.

Det første maleri i serien Organisk geometri er det mest stringente. I Ophav fremstår cirklen præcis, skabt med intens verdigris-oxidation af kobber, hvor rust udvikler sig som små konstellationer inde i formen.

De mørke rustpletter breder sig uforudsigeligt gennem den turkise patina, mens den beige baggrund omkranser det hele som et neutralt felt.

Det ér fascinerende hvordan cirkelformen findes overalt i naturen: celler, planeter, dråber. Her har jeg forsøgt at fange den som Ophav: den stringente geometri som udgangspunkt for alt organisk liv.