(2025)
90 x 120 cm: mixed media på opspændt lærred.
Det tredje og sidste værk i triptykonen Memento mori er det mest tilbagetrukne af de tre: domineret af kølige, næsten monokrome toner af hvidt, lysegrå og sølvagtige nuancer.
Hvor latte driver af mælket, rusten oxidation og mocca holder sig i dunkle jordfarver, trækker dette værk sig tilbage; det er stilheden efter stormen, asken efter ilden.
Overfladen er stærkt krakeleret og fyldt med fine revner, der løber som årer gennem hele lærredet. Den minder om gammel kalk på en forfalden mur eller om frosset jord, der springer op om foråret.
Mindre områder af mørkere grå og sorte pletter samler sig langs kanterne og i hjørnerne, som spor af sod eller skygger, der ikke helt vil forsvinde. Det giver værket en ro, men også en melankolsk undertone.
Sammen med de to andre værker danner det en triptykon, der mediterer over tid, forfald og forgængelighed. Alle tre hylder wabi-sabi tankegangen: at skønhed findes i det ufærdige, det uperfekte, det forgængelige.
