Hvorfor købe mine værker?

Kunst kan være mange ting. Dekoration, investering, statusmarkør, eller bare noget der fylder et tomt søm. Men i sin allerbedste udgave er kunst et spejl: noget du erhverver fordi det fortæller en del af den historie, du selv er i gang med at skrive. Investerer du i ét af mine værker, får du et stykke vestkyst transformeret gennem havluft, syre og salt. En overflade under nedbrydning og forvandling—som måske netop derfor skaber ro og klangbund på din væg ⚓

Hook op estrup.studio coverbillede
Christian Estrup profilbillede Christian Estrup

At sea

At sea

(2023 - 2024)

120 x 150 cm: mixed media på opspændt lærred.

DKK 17.000,-

Der ér noget fedt ved bare at gribe den første den bedste bøtte med træbeskyttelse eller cementpulver i et øjeblik af kreativ frustration; en slags kunstnerisk ækvivalent til hvordan nød lærer nøgen kvinde at spinde, eller i det her tilfælde frustration er al innovations mor.

På den måde opstod maleriet her helt bogstaveligt ved at ødelægge et kedeligt, og alt for pænt motiv, jeg egentlig allerede forlængst troede var færdigt.

Jeg har givet værket titlen At Sea, der ikke bare betyder til søs, men også har dobbeltbetydningen at være ude at bade med det: En følelse af at være uden anker, usikker, og alligevel på én eller anden måde være i stand til at finde vej.

Det at turde hengive dig og stole på processen er nok én af de sværeste, men også mest værdifulde lektioner når du skaber kunst. Nogle gange må du bare slippe kysten og kontrollen, og stole på at noget andet og bedre vil opstå af kaosset.

Og så er det sjovt hvordan et øjeblik af kreativt kaos, set i hindsight (og på lærredet) på én eller anden måde alligevel føles tilsigtet.

For mig er værket her således ikke bare et maleri: At sea tegner også et kunstnerisk vendepunkt, og bliver på den måde en håndgribelig påmindelse om at noget af dit bedste arbejde kan komme fra de øjeblikke, hvor du føler dig fuldkommen lost. I hvert fald så længe du tør overgive dig og forblive åben.

Kontakt mig i dag for at sikre dig værket.