(2025)
200 x 100 cm: mixed media på opspændt lærred.
Kan ses og erhverves hos Galleri Juul.
De forskellige lag af oxidation fortæller om tid; om processer der ikke kan forceres, men som langsomt former både værket og kunstneren.
Værket har en foruroligende dybde; som at kigge ned i en brønd eller ind i et krater. Men samtidig samles det harmonisk, og der er en ro over processen, som om transformationen nu er i gang for alvor.
I forhold til Monomyte I er jeg her nået videre i min hero's journey, hvilket ses i måden lagene af oxidation og patina folder sig ud på lærredet. De karakteristiske blågrønne kobberirringer dominerer nu sammen med dybe rust-røde partier, og der er en mere sammenhængende, gennemarbejdet helhed over kompositionen.
De turkisblå områder kontrasterer smukt med de varmere rust- og kobberfarver, og der er en næsten mineralsk kvalitet over hele overfladen. Uden at overfortolke, kunne du måske mistænke at kunstneren nu har fundet en slags balance mellem kontrol og slip: mellem det jeg kan styre, og det jeg må overlade til kemien og tiden.
Denne (senere) fase af monomyten handler om at finde sin stemme; om at lade den blottede fortid blive en del af det samlede udtryk, snarere end noget der for enhver pris skal skjules.
