(2025)
90 x 120 cm: mixed media på opspændt lærred.
Solgt.
Det første værk i triptykonen Memento mori er domineret af en intens turkisgrøn patina: den farve kobber antager, når det oxiderer over tid.
Overfladen er voldsomt bearbejdet.
Store flager af den grønne oxidation dækker det meste af lærredet, med variationer fra lyseste mint til dyb havgrøn. Ind imellem bryder varme rustbrune og gyldne pletter igennem, som minder om det underliggende metal, der stadig kæmper sig frem.
Kanterne er særligt rå og ujævne, nærmest tredimensionelle, som om værket selv er ved at falde fra hinanden.
Den grønne patina giver værket en næsten organisk kvalitet, det minder om noget levende, der vokser og breder sig. Samtidig er der noget smukt melankolsk over den måde, materialet langsomt transformeres.
Værket indgår i en triptykon sammen med Memento mori (mocca) og Memento mori (kalkhvid), hvor hvert værk repræsenterer forskellige stadier af forvitring og forfald. Alle tre er direkte inspireret af wabi-sabi tankegangen om at hylde skønheden i det uperfekte.
