Som kunstner er det nemt at droppe den "forretningsmæssige" del. At gemme dig i atelieret, og lade værket tale for sig selv. At håbe nogen en dag opdager dig.
Men når det gælder dit eget kreative arbejde—noget du i udgangspunktet har skabt af lyst, ikke af grådighed—bør perspektivet være et andet:
Du inspirerer faktisk: viser vejen og udvider verden
Verden bliver større, og rigere hver gang du går foran og tør. Så simpelt er det. Mens systemer strømligner og ensretter, rimer kunst og kreativitet på diversitet og større mulighedsrum.
Samtidig lever du i et samfund der kræver at du også indkasserer; ikke bare giver ud. Vores monetære system fungerer kun gensidigt. Skal dit projekt have gang på jord, skal der penge i kassen.
Det er ikke et nødvendigt onde, men en simpel forudsætning.
Belært af mine egne, dyrekøbte erfaringer, fokuserer jeg ikke (længere, i synderlig grad) på en given efterspørgsel; på hvad jeg forestiller mig kan—eller ikke kan—sælges. Jeg forsøger i stedet at fokusere på den generøsitet der ligger i overhovedet at bruge min sparsomme tid på at sætte noget i verden, der ikke har eksisteret før.
Gør du det, er salget pludselig ikke længere en tung pligt. Tværtimod bliver det en naturlig del af din kunstneriske proces . . . .
Endnu et led i en positiv spiral, hvor du møder konkrete mennesker og får konkret feedback. Noget, der ikke bare virker inspirerende på dit publikum, men også vender den anden vej, og inspirerer dig som kunstner 🤍
Kunsten er således ikke at finde en succesformal og gentage dig selv i én uendelighed.
Kunsten er at finde en måde at skabe det, du føler en vild trang til at lave—og at gøre det resten af dine dage, uden at sætte hverken mental tilstand, familieliv, helbred, eller hus og hjem over styr.
