> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.christianestrup.com/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Sløret bekendtskab
- URL: https://www.christianestrup.com/blog/sloret-bekendtskab/
- Published: 2024-09-29T19:15:00.000Z
- Updated: 2025-02-23T15:41:13.000Z
- Author: Christian Estrup
- Tags: Maleri, #lightbox, Maleri med oxideret jern

(2024)

*90 x 90 cm: mixed media på opspændt lærred.*

Solgt.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2024/10/IMG_1489.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2024/10/IMG_1500.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2024/10/IMG_1478.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2024/10/IMG_1504.jpeg)

Hvad du måske ikke ville gætte, hvis du ikke vidste bedre: de her rige, vejrbidte overflader, der ligner oxideret metal eller ældet stål, er faktisk et maleri på lærred.

Værket hér er en af mine egne favoritter: En (forhåbentlig) overbevisende patina af rust og korrosion, med varierende dybder af rødbrune toner, gyldne nister og mørkere områder, der efterligner de naturlige processer i metaloxidation.

De små svedne partier skaber en markant kontrast til de omgivende oxiderede toner, og bevæger sig fra intens sort, over røgfarvede gråtoner, til de rustbrune nuancer.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2024/10/IMG_1508.jpeg)

Hvad der ved første øjekast måske bare ligner endnu en variation i rustmønsteret, afslører sig som noget langt mere dramatisk: den dybsorte plamage hér er nemlig ikke malet, men brændt.

Brugen af ild vidner om et fascinerende møde mellem maleri og pyrografi, hvor du bogstaveligt talt ændrer lærredets fysiske struktur.

Det brændte områdes kanter spreder sig i pletter af forkulning og rust, og skaber en organisk afgrænsning, som ingen pensel alene kunne opnå. Udstillet i et hvidt minimalistisk interiør burde det gøre illusionen af gennemkorroderet metalplade nærmet fuldendt.