Relativ rigdom


Hvad er det vi drømmer om, når vi jagter pengene og den kommercielle succes?

I virkeligheden nok ikke så meget de konkrete penge, som følelsen af at have opnået en status og en anerkendelse; følelsen af sikkerhed i tilværelsen, illusorisk som den end er; følelsen af frihed til at handle, og muligheden for at disponere vores tid som vi måtte ønske og have lyst.

Det sidste, ingen uvæsentlig pointe, al den stund det typisk er de færreste der når et vist niveau af rigdom, for så at melde sig ud af gamet, og koncentrere sig om haven derhjemme.

Og rigdom?

Rigdom er dybset "bare" den måde, vi fra barns ben har lært at se på, og frame succes.

Bevares. Kunne da være fedt at opgradere naturvinene, Volvoen, og måske erhverve sig en lille ferieejendom på Sylt. Men dybest set ville jeg ikke ændre meget i min hverdag.

Er rigdom ikke nødvendigvis det, der definerer et rigt liv, hvad er så?

Mit bedste bud bliver at bruge tiden dér, på det, der giver mening og føles rigtigt for én selv. Ikke leve de andres liv, men sit eget. Dermed også sagt, at det ikke altid er nemt at holde kursen, men tværtimod er nemt at blive forledt. Ikke mindst, at et rigt liv også kræver et minimum af kommerciel succes.

Pengene bør aldrig være målet i sig selv. Men et mål om at tjene sine egne penge på præcis det, man ønsker at bruge sine dyrebare dage på, er på sin plads.

Måske har du selv leget med tanken om hvordan du ville leve, hvis penge ikke var et issue? Hvad du ville bruge din tid på? Hvem du ville omgåes? Hvor du ville vælge at bo?

De fleste af os har nok en forestilling om at vi ville nyde en større grad af frihed. Men konkret, og helt ned i detaljen—hvad så? Hvordan ville vi rent faktisk få vores hverdag stillet an?

Personligt må jeg erkende, at min drømmetilværelse ikke ville være væsensforskellig fra den tilværelse, jeg har i dag.

Bevares. Kunne da være fedt at opgradere naturvinene, Volvoen, og måske erhverve sig en lille ferieejendom på Sylt. Men dybest set ville jeg ikke ændre meget i min hverdag. Jeg ville ikke bo et andet sted, og hvad angår hovedparten af min tid, heller ikke prioritere den anderledes. Den største forskel ville nok være friheden fra finansielle bekymringer. Mit største problem ville være det samme: Der ville utvivlsomt stadig være alt for få timer i døgnet.

Det siger noget om dagens Danmark, hvor folk som vi er flest lever ufatteligt priviligeret. Det siger også noget om at vi er gode til at bekymre os unødigt, uanset.

Kniber mig selv i armen, og tager et par uger mere på barsel.