> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.christianestrup.com/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# I kærlig erindring II
- URL: https://www.christianestrup.com/blog/i-kaerlig-erindring-2/
- Published: 2026-07-21T13:22:27.000Z
- Updated: 2026-09-03T15:16:47.000Z
- Author: Christian Estrup
- Tags: Maleri, Maleri på genanvendt træ, #lightbox, Fremhævede værker

(2026)

*90 x 120 cm: mixed media på panel af gammelt bolværk.*

Privateje.

Den oprindelige Tysk'havnskaj blev anlagt i 1912, dengang man begyndte indskibningen af materialer til at lukke den løbske kanal ved Hvide Sande, forud for anlæggelsen af afvandingsslusen og dermed byens egentlige fødsel i 1931\. Træet har med andre ord båret en del af Hvide Sandes tilblivelse, længe før jeg fik det i hænderne.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/07/IMG_6744.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/07/IMG_6746.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/07/IMG_6747.jpeg)

Jeg har sammenstøbt planke-stykkerne med polyethylen og cement, og har igennem processen bevidst forsøgt at lade hvert enkelt stykkes egen historie træde frem, snarere end at udviske den til fordel for et samlet, ensartet udtryk.

Overfladen bærer tydelige spor af de 111 år i havnemiljøet: en gennemgående grøn-blå patinering veksler med rustorange og dybere brune nuancer, hvor jernbeslag og søm oprindeligt har siddet.

Det er den slags tidslag, jeg er mest optaget af: træet har ikke bare ét forløb bag sig, men adskillige; vækst, brug som bolværk, årtiers påvirkning fra fjordvand og joller, og nu en ny rolle som billedkunst.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/07/IMG_6745.jpeg)

Flere steder ses stadig rurer, som har sat sig fast på træet gennem årene under vandet: deres små, kalkhvide skaller ligger nu som en slags forstenet erindring om et liv, der har udspillet sig lige dér, uden at nogen har lagt mærke til det.

Jeg kan ikke genskabe eller kontrollere de mønstre, ruerne og patineringen har efterladt, kun forsøge at ramme en komposition, hvor de får lov at stå som selvstændige vidnesbyrd.

For mig ligger værkets klangbund netop i det uudfoldede: vi kan ane, at der er fortællinger i hvert eneste stykke træ, men de færreste af dem lader sig nogensinde læse fuldt ud. Det er en påmindelse om, hvor meget af tiden omkring os—og før os—der i virkeligheden forbliver tavs.