Grøn omstilling er ingen straf


Har du hørt eller læst forfatteren Carsten Jensens peptalk fra Højbro? Har du læst, eller lagt mærke til budskabet fra Extinction Rebellion: at vi øjeblikkeligt må erklære klima- og miljønødstilstand, standse tabet af biodiversitet, og reducere vores drivhusgasudledninger til netto nul i 2025? Næsten uanset hvor meget nogle af os ellers forsøger at leve low key, og passe på menneskene og naturen omkring os, kan vi ikke andet end føle at jorden under os vakler: Tingene kommer til at ændre sig, og nok også hurtigere, og mere fundamentalt end vi tror.

Vil dog for egen regning tilføje én ekstra vigtig pointe:

Hvis du tror, du har grund til at frygte fremtiden, tager du fejl.

En opspeedet, altomkalfatrende grøn omstilling af vores økonomi, samfund og kultur er bydende nødvendig, men bestemt ikke noget, du bør se som et onde. Tværtimod. Grøn omstilling er ingen straf, men tegner konturerne af en tilværelse, og en nær fremtid du har al mulig god grund til at omfavne, og se frem til.

Som jeg skrev for nylig på min Instagram:

Hvem har alligevel godt af at spise alt det kød? Hvem synes det er sjovt at sidde og stene alle de timer, alene i sin bil? Hvem behøver alle de containere med Kina-kram? Hvem har brug for alt det plastic, og alle de skide, alt for billige ting? Hvem interesserer sig i det hele taget længere for forbrugsgoder og -status?
Det er ikke dén rigdom, vi behøver jagte.
Hvis morgendagen bringer et liv lidt mere i sync med vores urgamle gener, med mere tid på stranden, og mere tid med fingrene nede i mulden; ladcykler og dele-elbiler, usprøjtede marker og bæredygtig fødevareproduktion, en genopblomstring af genbrug og reparation, og en ny mangfoldighed af kreative iværksættere er der til gengæld al mulig grund til at glæde sig 🌿💚

Et farvel til den klassiske industrielle produktionsøkonomi, der mestendels baserer sig på (alt for) billige fossile brændsler, bliver samtidig et farvel til den form for udsourcning af arbejdspladser, der udnytter slavelignende løn- og ansættelsesvilkår, og lemfældig miljø- og arbejdsmiljølovgivning udenfor EU.

Det gør éntydigt verden til et bedre sted.

Skal vi europæere så igen til at producere vores egne ting?

Mit umiddelbare svar vil være et ja–det skal vi da–og det vel at mærke med en europæisk produktion baseret på vedvarende energi, og recirkulering af råvarer og ressourcer. Selvfølgelig er der udfordringer, og selvfølgelig er nogle af problematikkerne ikke bare lige til at løse. Skal vi lykkes med en lynomstilling kræver det en hidtil uset, fælles kraftpræstation, og også, at vi både som samfund og enkelte individer er villige til at give køb på det økonomiske vækstparadigme.

Idéen er imidlertid ikke at skrue tiden tilbage til det nittende og tyvende århundrede. Jeg taler ikke for et produktionsstop, men en produktionsomlægning, så de produkter vi fremadrettet fremstiller, er produkter med mindst muligt miljømæssigt impact, mest mulig brugsværdi, og længst mulig levetid. Hele idéen er, at vi igen skal begynde at se os selv som (bare) én del af det store kredsløb. At det går op for os, at vi deler stof og energi med alt andet på Jorden, og derfor har alt at vinde ved at komme tilbage i sync.

Vi bør i høj grad fejre vores sejre, og glæde os over, at vi ikke længere lever i en tid hvor det er nødvendigt for nogen at arbejde sig selv ihjel. Vores udgangspunkt for en gennemgribende grøn transformation har aldrig været bedre. Vi kan sagtens nøjes med lidt mindre–materielt, bevares–når vi til gengæld kan bruge mange flere ressourcer på oplevelser, på nærvær og kvantitetstid med de mennesker, der betyder noget for os.

Frygter du den grønne omstilling, fordi du er bange for at den vil begrænse din individuelle frihed; din frihed til at købe, og din frihed til at rejse, så vid at fremtidens nye, grønne samfundformer til gengæld vil give dig mere tid, du selv kan disponere, og gøre dig mindre afhængig af en høj månedlig indkomst. Dine muligheder for selv at vælge bopæl, leveform, arbejdsform, og arbejdstid vil være langt mere mangfoldige end de synes i dag, og mindre dikteret af bankers og vækstmarkeders forventninger.

What's not to like? 🌿