> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.christianestrup.com/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Garvet (lys)
- URL: https://www.christianestrup.com/blog/garvet/
- Published: 2026-10-02T18:48:00.000Z
- Updated: 2026-10-02T18:52:18.000Z
- Author: Christian Estrup
- Tags: #lightbox, Maleri, Maleri med udvasket overflade, Maleri til salg, Fremhævede værker

(2026)

*90 x 120 cm: mixed media på opspændt lærred.*

DKK 12.000,-

Jeg har flere gange haft fornøjelsen af at udstille sammen med [trædrejer Søren Fuhlendorff](https://lfdesign.dk/?ref=christianestrup.com), og flere af mine værker hænger også i hans galleri i Smedegade i Ringkøbing.

Når Søren udhuler sine store egetræskrukker og -vaser, får han bunkevis af spåner i overskud, og dem har jeg kigget længe på. Eg indeholder meget garvesyre, og min tanke var, at netop den sammen med jern- og kobberpulver kunne fremprovokere nogle anderledes oxidationsprocesser.

Egentlig er det jo affald. Men det er også en enorm ressource.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/10/IMG_8915.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/10/IMG_8914.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/10/IMG_8913.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/10/IMG_8912.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/10/IMG_8910.jpeg)

Spånerne ligger i det nederste basislag. Selv om der er bygget lag på lag ovenpå, giver de overfladen en næsten lodden taktilitet, der er svær at fange på et foto.

Farverne er lyse og afdæmpede. En sølvhvid hinde, der minder om rimfrost, dækker den øverste del og trækker i lange løb ned gennem midten. I kanterne og især i nederste venstre hjørne bryder en kølig, mintgrøn ir igennem, mens varme okker- og sandtoner breder sig mod højre. I den nederste tredjedel sidder små prikker af rust, som om jernet har arbejdet sig op gennem lagene og sat sine egne spor.

Det er her slægtskabet med Memento mori-serien træder tydeligst frem. Et egetræ har brugt årtier på at vokse, er blevet til en vase, og resterne er endt i mine lag af metal og kemi, hvor de fortsætter med at reagere og forandre sig.

Intet forsvinder rigtig. Det skifter bare form.