> ## Content Index
> Fetch the complete content index at: https://www.christianestrup.com/llms.txt
> Use this file to discover other available public pages before exploring further.

# Europa (hinsides)
- URL: https://www.christianestrup.com/blog/europa-hinsides/
- Published: 2026-04-26T07:06:00.000Z
- Updated: 2026-08-17T09:08:36.000Z
- Author: Christian Estrup
- Tags: Maleri, Maleri til salg, #lightbox, Maleri med oxideret jern

(2025 - 2026)

*75 x 150 cm: mixed media på opspændt lærred.*

DKK 11.000,-

Kan ses, og erhverves hos [Søren Fuhlendorff](https://lfdesign.dk/?ref=christianestrup.com) i Ringkøbing.

Det tredje og sidste panel i *Europa*\-trilogien er på mange måder måske det mest uprætentiøse og ærlige.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/04/IMG_5906.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/04/IMG_5907.jpeg)

Flere steder i kompositionen, er det rå lærred blottet.

Rustne plamager og mønstre breder sig over det meste af den afskallede billedflade—ikke som dekoration, men som tegn fra noget, der for længst har haft sin heyday.

Som kontinentet selv, ligner maleriet noget der nu befinder sig i en fase *hinsides*. En omstændighed, jeg personligt finder ret smuk.

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/04/IMG_5905-1.jpeg)

![](https://storage.ghost.io/c/e4/40/e44098d2-5338-4669-b19d-f1740732305f/content/images/2026/04/IMG_5904-1.jpeg)

Jeg har forsøgt at skabe en fornemmelse af noget, der engang var meget smukt, og som måske stadig rummer en særegen skønhed i sit fremskredne forfald.

Wabi-sabi handler som begreb om at finde skønhed i det ufuldkomne og det forgængelige—og *hinsides* er måske det værk i trilogien, der kommer tættest på dén æstetik.

Overfladen udfordrer lærredets fysiske grænser: afskallet, korroderet, og på vej ud af sig selv. De varme jordtoner—okker, brun, rust—er ikke påmalet, men kemisk fremkaldt og mekanisk nedbrudt, lag på lag på lag på lag . . . .

Der er ingen nostalgi i det. Snarere en slags stille accept.