En fremtid, vi kun kan drømme om


Vi er fanget i valgkampens allersidste krampetrækning, og er vi i løbet af de sidste uger kommet for skade at lytte til en radioavis eller at se en nyhedsudsendelse, sidder vi nemt tilbage med det indtryk, at vi lever i den værste af alle verdener.

Helt så slemt står det ikke til i det lille hjørne af Danmark, jeg kalder mit. Her har vi både relativt velfungerende basisvelfærd, offentligt ansatte varme hænder, der udfører et fantastisk stykke arbejde, og private virksomheder, der ufortrødent og proaktivt håndterer de udfordringer dagene bringer.

Der er så mange mennesker i det her land der vil noget og kan noget, så hvorfor skal stort set alle hovedhistorier i vores nyheder handle om ting, der ikke er mulige, og mennesker, der ikke kan?

Bevares. Der er da ting, der pludselig er blevet markant dyrere i løbet af 2022, end vi ellers har været vant til. Ting, vi er nødt til at lære at spare på, og ting, vi fremover må lære at prioritere anderledes. Selvfølgelig er der det.

Snarere end vores mange first world-problemer, er det imidlertid knapheden på nye idéer og store visioner, der for alvor kan gøre mig urolig; ikke mindst på vegne af mine børns generation.

Der er så mange mennesker i det her land der vil noget og kan noget, så hvorfor skal stort set alle hovedhistorier i vores nyheder handle om ting, der ikke er mulige, og mennesker, der ikke kan? Hvorfor taler vi konsekvent tingene ned?

Hvorfor skal løsninger på store udfordringer altid frames som et spørgsmål om økonomi? Som om 3 miliarder danske kroner, med et valgkampsaktuelt eksempel, kan gøre en afgørende forskel for de hundredetusindvis af offentlige, ansatte, der nok råber på højere løn, men først og sidst skriger på bedre arbejdsvilkår og kvalificeret ledelse.

Hvorfor ikke uddelegere beslutningsansvar, og tro på at arbejdsglæden stiger proportionalt med autonomien? Hvorfor foregøgle, at god ledelse ikke mindst er evnen til at lytte? Hvorfor ikke lade folk i alle led byde ind med deres mest vidtløftige idéer?

Det kræver for pokker ikke en samfundsvidenskabelig kandidateksamen at se igennem de problemer, man konkret er udfordret af i sit daglige arbejde. (Tværtimod, er det oftest mit indtryk).

Vi har ikke behov for mere administrativ ledelse, mere detailregulering, og endnu flere mennesker, der i den grad er beskæftiget, men hverken i den ene eller den anden forstand skaber noget: Vi har akut behov for det stik modsatte.

Også kulturelt, har vi brug for at lade skidtet gro.

Tænk dig engang, hvad vi sammen kunne skabe for en uregerlig eksplosion af nye, alternative bo- og arbejdsformer, nyt bæredygtigt iværksætteri; måske endda helt anderledes, decentrale beslutningsgange og lokale valutaer, hvis vi som samfund ellers bare ville, turde og gad (!) Hvordan vi sammen kunne skabe et epokegørende grønt momentum.

Vi har mere end nogensinde brug for at se, og minde hinanden om at vi faktisk kan ændre noget. At forandring fortfarende er en mulighed.

Det kræver selvfølgelig at vi tør bryde de mønstre, vi er så forbandet gode til at lægge ned over hinanden og os selv. Det kræver at vi giver os selv lov til at drømme, og tænke lidt større. At vi ikke bare hegler andres anderledes, skæve tanker og koncepter ned, men faktisk tager os tid til at være nysgerrige, og er åbne overfor muligheden. At vi tør prioritere noget andet end bare penge.

Vi kan passende, hver især starte med at vælge (og vinkle) en ny slags historier: Efterspørge, og give plads til lidt flere positive fortællinger om hvordan man OGSÅ kan vælge at leve, og få tingene, virksomhederne, institutionerne, sågar familielivet til at fungere i praksis. Det står ikke mejslet i sten, at vores meningsdannere og beslutningstagere skal være så s..... konservative (for så vidt, de som oftest ikke ønsker at ændre noget grundlæggende i vores samfund).

Vi har mere end nogensinde brug for at se, og minde hinanden om at vi faktisk kan ændre noget. At forandring fortfarende er en mulighed.

Lad os inspirere og inspireres, og ikke lade os nøje med at passiviseres. Lad os sammen åbne nye mulighedsrum, og skabe ny, positiv forandringskraft, der kan drive en reel grøn omstilling.

Og ja–disclaimerjeg stemmer også denne gangAlternativet. Det er der én altoverskyggende grund til:

Kan vi forblive nysgerrige på verden, og forestille os ting, som endnu ikke ér, kan vi lige præcis skabe den fremtid, vi ellers sjovt nok altid siger, vi kun kan drømme om.